Valg af elcykel i den rigtige rækkefølge

Valg af elcykel handler reelt om fire beslutninger: cykeltypen, motorens placering, batteriets størrelse og dit budget. Får du de fire på plads i den rækkefølge, er resten detaljer. Efter et langt liv som cykelsmed har jeg set alt for mange købe i den modsatte rækkefølge, altså budget først og behov til sidst, og det er præcis dem, der holder med cyklen i mit værksted eller sælger den igen efter et år. Så lad os tage beslutningerne i den rigtige rækkefølge.

Start med turen, ikke med cyklen

Før du kigger på en eneste model, så beskriv din typiske tur: hvor mange kilometer, hvor mange bakker, hvad skal med af børn eller indkøb, og hvor skal cyklen stå om natten. En pendler med 15 kilometer hver vej har brug for batteri og komfort, en børnefamilie har brug for lad og stabilitet, og bor du på tredje sal uden kælder, er vægten pludselig vigtigere end alt andet, for en typisk elcykel vejer 20-28 kilo.

Svarene peger direkte på typen. Bycykel eller hybrid til pendling og hverdag, ladcykel til familielogistik, e-mountainbike til skov og sport, og foldecykel hvis toget er en del af turen. Overblikket over alle typer af elcykler har vi samlet på én side, men pointen her er rækkefølgen: turen vælger typen, ikke omvendt.

Hvad siger de danske regler?

I Danmark er en almindelig elcykel juridisk set en cykel, så længe motoren kun hjælper, når du selv træder, yder maksimalt 250 watt kontinuerligt og stopper med at assistere ved 25 km/t. Den må køre på cykelsti, kræver hverken kørekort, nummerplade eller særskilt forsikring, og det er den kategori, langt de fleste skal have. Speed pedelecs, der assisterer helt op til 45 km/t, er en anden juridisk kategori med egne krav til blandt andet alder, hjelm og registrering, så dem skal du kun kigge på, hvis den lange pendlertur er hele formålet.

Pas i øvrigt på udenlandske webshops, der sælger “elcykler” med håndgas eller mere end 250 watt. De er ikke lovlige som cykler herhjemme, og jeg har haft flere af dem stående i værkstedet, som ejeren reelt ikke måtte køre på cykelstien.

Motor og batteri uden ingeniøreksamen

Motorens placering mærkes mere end dens datablad. En midtmotor sidder ved kranken, giver den mest naturlige kørefornemmelse og holder vægten lavt og centreret, mens en navmotor i baghjulet skubber dig af sted og typisk gør cyklen billigere. Forskellen, og hvorfor jeg som smed også kigger på kædeslid og punkteringslapning, når jeg anbefaler, har jeg skrevet grundigt om i artiklen om valget af motorplacering.

Skal du op ad bakker eller have last med, så tjek drejningsmomentet, som måles i newtonmeter:

• Omkring 40 Nm: rigeligt til flad bykørsel uden last
• 50-60 Nm: kuperet pendling og cykelanhænger i ny og næ
• 60-85 Nm: fuld ladcykel, tung last og rigtige bakker

Mærk også efter, hvordan assistancen sætter ind, når du prøvekører, for en momentsensor følger dit eget tryk på pedalerne blødt og præcist, mens en simpel rotationssensor giver den lidt abrupte “tændt eller slukket”-fornemmelse, man kender fra de billigste modeller. Sensoren står sjældent med stor skrift i annoncen, men den er en af de forskelle, du mærker på hver eneste tur, og derfor en af de første ting, jeg spørger til, når nogen beder om hjælp til valg af elcykel.

Batteriet skal du vurdere i watttimer, ikke i marketing.

En tommelfingerregel fra virkeligheden: del batteriets Wh med 15-20, så har du et realistisk antal kilometer med normal assistance. Et 500 Wh-batteri giver altså typisk 25-35 kilometer i modvind og bakker og mere i medvind, ikke de 100 kilometer fra brochurens bedste scenarie. Hele det regnestykke, og hvad kulde og dæktryk gør ved det, står i artiklen om elcyklens rækkevidde.

Det, prisskiltet ikke fortæller

I værkstedet ser jeg forskellen på dyre og billige elcykler et helt bestemt sted: på reservedelshylden. En cykel til 8.000 kroner fra et etableret mærke kan jeg skaffe batteri, motor og elektronik til om fem år. En cykel til 5.000 fra et mærke, ingen har hørt om, ender som skrot den dag, laderen brænder af, fordi der ganske enkelt ikke findes dele. Læg dertil bremserne, for en elcykel er tungere og hurtigere end en almindelig cykel, og hydrauliske skivebremser er ikke luksus, de er fornuft.

Regn også service med i budgettet. Kæde, kassette og bremseklodser slides hurtigere på en elcykel, fordi både vægten og kræfterne er større, så sæt nogle hundrede kroner af om året, og køb et sted, hvor værkstedet rent faktisk vil røre ved el-delene bagefter.

Prøvekør, før du betaler

Til sidst det råd, jeg giver alle: prøvekør mindst to cykler, og gerne på en bakke. Assistancen føles forskelligt fra mærke til mærke, og den rigtige cykel er den, der føles rigtig under dig, ikke den med det længste specifikationsark.

I praksis er valg af elcykel altså fire beslutninger taget i den rigtige rækkefølge: turen, typen, motoren og batteriet, og først derefter prisen. Holder du fast i dén rækkefølge, ender du med en elcykel, du stadig er glad for om fem år, og det er trods alt hele pointen med at vælge rigtigt første gang.